Et mini-spherometer og test af to reducere

Teleskopbyg, -, observatoriebyggeri – gør det selv-projekter
Besvar
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 395
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Et mini-spherometer og test af to reducere

Indlæg af Jens_Jacobsen » 04 nov 2018, 20:57

Hejsa.

Til starparty var jeg så heldig at få indkøbt en Meade f/6.3 reducer til Schmidt cassegrain teleskoper. Jeg stod og manglede en til brug til fotometri, og denne lå i et prisleje (p.g.a noget på de optiske flader imellem linserne) som passede mig.

Da jeg gerne ville være sikker på at samle den korrekt igen, valgte jeg at lave et lille spherometer, som bruges til at måle krumning af optiske flader. Jeg har et stort som jeg bruger til spejle, men det kan ikke bruges til mindre linser, da de som regel er mindre end dens spændvidde. Og jeg har et kommende projekt med slibning af en 4" linse, hvor det lille spherometer også vil være et nyttigt værktøj.

Som sagt så gjort, og de nødvendige dele blev fremstillet på min lille drejebænk.

Her nulstilles det på en plan glasflade.

Billede

Og her ses bunden, som tillader at der måles på linser der er konvekse.

Billede

Meade reduceren blev skilt ad og renset, og jeg benyttede lejligheden til at måle på optikken.

Reduceren er lavet af to ens udseende achromater (kittede dubletter), på samme måde som den Celestron f/6.3 reducer jeg har. Men krumningerne på linserne, som godt nok er ens de to linser imellem, er meget forskellige i Meade's og Celestron's reducere. Det er to forskellige optiske systemer. I den grad!

Nå, jeg fik så samlet Meaden igen, og ville så teste den på C14'eren, hvor jeg valgte nogle objekter som jeg prøvede med Meade reducer og derefter Celestron reducer. Det var fuldmåne, og der er ikke brugt flats eller darks. Så det er kun afbildningen..

Først NGC185.
Her med Celestron:

Billede

Og Meade:

Billede


Dernæst NGC7331:

Først Celestron:
Billede

Og dernæst Meade:
Billede


Det ser ud som om Meaden giver en anelse mindre kompression og en anelse grimmere stjerner i kanten. Ikke noget der betyder noget til fotometri..

Men jeg er alligevel kommet til at tænke på om jeg har vendt noget forkert i Meaden, så hvis der er nogen der enten falder over den optiske opskrift på Meades f/6.3 reducer, eller endda har en jeg må måle på (jeg behøver ikke at skille den ad) vil det være rigtig godt...

mvh
Jens
mvh
Jens
Brugeravatar
Lindhard
Reactions:
Indlæg: 236
Tilmeldt: 27 nov 2017, 20:32
Geografisk sted: Esbjerg

Re: Et mini-spherometer og test af to reducere

Indlæg af Lindhard » 04 nov 2018, 23:18

se mail
mvh
Lars
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 395
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: Et mini-spherometer og test af to reducere

Indlæg af Jens_Jacobsen » 11 nov 2018, 16:31

Hejsa.

I tirsdags fik jeg lejlighed til at måle krumninger på en tilsvarende Meade f/6.3 reducer, som Michal Powalko venligt havde stillet til rådighed. Det viste sig at den ene linse i min reducer sad omvendt i forhold til Michal's. Dette på trods af at jeg helt bestemt mente at jeg havde samlet den efter denne beskrivelse:
reducer.JPG
reducer.JPG (120.59 KiB) Vist 39 gange
Nu prøver jeg at vende den omvendte linse og se om ikke afbildningen bliver bedre.
mvh
Jens
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst